Vest til små drenge – eller piger

De rynkede felter fra videoen  i sidste uge, har jeg anvendt i denne lille vest. Du finder en formuleret opskrift  til str. 92 og 110  som PDF fil til udskrift. Selvfølgelig finder du også filerne til Designaknit – lige til at hente  ind i programmet. Oprindelig er vesten tænkt til de små drenge – men med det rigtige farvevalg, kan den vist også bruges til de små piger. Jeg ville ønske, at jeg havde en lille dreng  eller pige at afprøve modellen på.