Standard Garment styling – nyheder i DK9

Jeg siger tak for de mange svar, jeg har modtaget på mit spørgeskema om Designaknit 9. Det fremgår af svarene, at mange allerede har opdateret til DK9 og endnu flere planlægger at opdatere. Men der er også mange, der er i tvivl om de skal opdatere  – af mange årsager. Det er også helt ok. Jeg er slet ikke der, hvor jeg  vil råde om det endnu.
Men et svar i kommentarfeltet i mit spørgeskema ramte plet. Det lød således:
“Når jeg køber en ny bil vælger jeg den samme model –  og gir en merpris for alt det nye. At andre program opdateringer er gratis, er fordi de er reklamefinansieret og det er vi da heldigvis fri for😄

Designaknit 9 kan nemlig nogle nye spændende ting – men den kan altså også stadig det, vi kender fra Designaknit 8. Så vær ikke bange for, at det er for svært.
Nå – men fremover vil du ihvertfald finde en Kategori på min medlems side der hedder “Designaknit 9 Nyheder” – og i denne uge finder du den første video.