Kategoriarkiv: Nyheder

Så kører det…

Jeg ved ikke hvor mange af jer, der har opdaget det – men min medlems side var lukket ned i et par timer i går aftes.
Det skyldes, at jeg fik betalings systemet ændret, således at det nu automatisk gemmer betalingskort oplysninger og selv gentegner medlemskabet – indtil du afslutter det. Du skal ikke blive forvirret over, at der er kommet en mail med et nyt ordre nr. lydende på det antal dage du har tilbage fra sidste gang du købte. Det er udelukkende en system formalitet.
Det eneste du modtager fremover en ordrebekræftelse, der fortæller at der er hævet på din konto og  at medlemskabet er blevet gentegnet.
Jeg har glædet mig rigtig meget til at få dette på plads.
Nu håber jeg, at også du synes at det er en god idé!

Trøje med mønster

Her kan du lære, hvordan man integrerer/lægger mønster på en hel trøje. Ligeledes kan du se hvordan du  forbereder halsrundingen, så den kan strikkes med hvile funktionen i  interaktiv strikning.
Næste uges indlæg vil være en video som viser, hvordan du strikker interaktiv ( = fra skærmen). Først på Silverreed – derefter kommer turen til Brother. Men indtil da kan du lege med at lave modeller i standard delen og integrere mønster.

Du skal have købt adgang til min medlemside for at kunne se videoerne.

Opskrift på sommerbluse

Denne uge får i en helt ny opskrift på en enkel sommerbluse.
Blusen er strikket på tværs og med løbemasker som bærestykke.
Kanten forneden er i tæt 2/2 rib – men behersker du ikke ribapparatet endnu, kan den sagtens erstattes af falsk rib eller en dobbelt  glatstrikket kant.
Garnet er Sari – en bomuld/hør/acryl  kvalitet fra
AC strik
Vesterbrogade 186
Frederiksberg C
Tlf. 33 241946
Garnet fås i mange lækre farver og er utroligt lækkert at bære.

Rette fejl – ensfarvet strik

Når man strikker på maskine sker der ind imellem uheld.
Man kommer til at strikke lidt for langt og har brug for at trevle op.
Eller der er pludselig nogle masker der er “smuttet” af nålene.
Men det værste er dog når garnet knækker og vi kører videre med slæden, med det resultat at hele strikketøjet lander på gulvet – ØV. Men opgiv ikke. Det er nemlig muligt at få maskerne sat på nålene igen.
Hvordan? – ja, det kan du se i denne video.

Interaktiv strikning på Silverreed og Brother

Så har jeg uploaded en ny video.
Denne gang handler det om, hvordan man finder mønstrene der allerede ligger i programmet og hvordan man strikker et fairisle mønster via DesignaKnit 8 interaktiv strikning.
Der er beskrivelse til både Silverreed og Brother.
Jeg vil ligeledes uploade en engelsk/dansk ordforklaring – det kan være svært at forstå programmet på engelsk.

Fairisle på Brother

Så er der igen lagt en ny video ind på medlems siden.
Denne gang handler det om hvordan du strikker Fairisle på en elektronisk Brother maskine.
Fairisle er det samme som norsk mønster -mønsterstrikning med  2 farver og tråde på bagsiden  –  hvis der er nogen der er i tvivl.
Denne gang har jeg også uploaded en skriftlig forklaring sammen med videoen.

Børnesygdomme og ny video

Der har været start problemer, når medlemskabet ophørte og skulle fornyes efter 30 dages gratis prøve. Betalingen er gået igennem, men medlems siden er ikke blevet aktiv.
Mange af jer har skrevet til mig og vi har fået det løst. Lov mig i skriver, hvis noget tilsvarende er aktuelt hos dig.
Min udvikler har lovet at udbedre problemet i weekenden, så det fra mandag morgen ikke mere kan ske. Alle brugere der allerede har adgang vil stadigvæk have adgang til medlems siden.

Når du næste gang skal forny dit medlemskab, vil der være mulighed for at gemme kortoplysninger og vælge automatisk fornyelse af medlemskabet hver måned.

Videoen i denne uge handler om montering på maskinen.

Betalings problemer med PayPal

Jeg har desværre iøjeblikket problemer med paypal betalinger på min side.
Funktionen er derfor lige nu slået fra og du kan kun betale med betalingskort.
Min it-udvikler arbejder ihærdigt på at løse problemet.
Undskyld de besværligheder det giver jer.