Knaplukning i raglansøm mm

I denne uges video bygger jeg videre på raglan modellerne fra sidste uge. Denne gang viser jeg, hvordan du laver en knaplukning i raglan sømmen.  Jeg viser også hvordan du lægger en mønsterbort på modellen og ydermere viser jeg, hvordan du kan “pifte” mønsteret op med lidt maskebroderi,

Raglan til baby – grundmodel i 4 størrelser

I disse Corona tider skal vi blive hjemme. Derfor skal du gå i dine gemmer og finde garn og knapper der kan bruges sammen.  Så får du 4 filer i DesignaKnit til  babytrøjer i raglan og med knapper i forkant.  Du strikker nu din  prøve, i den teknik du ønsker at anvende og taster din strikkefasthed ind i filen.  Så er du klar.  Jeg håber du vil vise os andre  hvad du har i gemmerne  – du kommer langt med 100 g garn og 4 knapper.

 

Omdanne foto til masker i Stitch designer.

Dette indlæg handler om hvordan du i  DesignaKnit 9 – Stitch Designer, har fået nye funktioner der gør det enkelt og nemt at omsætte foto til masker.
Resultatet kan – som du kan se på billederne herover – variere afhængig af hvilken indstilling du vælger.
Jeg synes også du skal se  nogle resultater lavet af kursister.
De er alle strikket som FairIsle –  hvorimod mit foto af min skønne Maia er strikket som Dobbelt Jacquard

Brudt mønster – Hånd manipuleret

I denne uge kan alle være med – det eneste du skal bruge –  udover din  strikkemaskine  – er  1-, 2-  og 3 –  dæknålen. Mønsteret er nemlig hånd manipuleret og mega nemt.  Du lærer at forstå, hvad det er der sker på strikkemaskinen, når laver mønstre som disse.
Jeg forestiller mig et felt med dette mønster placeret midt på ryggen af en helt enkelt cardigan.

Nyheder i DesignaKnit 9 – kompendiet kan bestilles.

Kompendiet “Nyheder i DesignaKnit 9” er nu klar og afprøvet på 12 kursister. Jeg har besluttet at sælge kompendiet til de der er interesseret. Jeg printer de 54 sider på noget godt papir og selvfølgelig i farver. Prisen er Dkr. 250,- + porto.
I Danmark er portoen Dkr. 40,-.
Norge, Sverige og Færøerne må betale Dkr. 60,-.
Send mig din bestillig i en mail sammen med din fulde adresse.
Der kan betales med Mobilpay 26552956 eller bankoverførsel 9119 0000 426709.
Udlændinge for oplyst IBAN  og Swift no. ved bestilling.

Billederne herunder er elev arbejder fra uge 9

 

 

 

 

Ny dato for weekend kursus i Mønsterteknikker på Silverreed

Mønsterteknikker på Silverreed SK840
sammen med Designaknit – ny dato

Lørdag den 7. marts kl. 9 – 17 og søndag den 8. marts kl. 9 – 16
Du vil lære at bruge Designaknit til at strikke mønstre på hovedapparatet. Der bliver arbejdet efter et udarbejdet kompendie.

Underviser på kurset er Hanne Buchwald Buchwald@live.dk .
Kurset afholdes Skægkærvænget 14, 8600 Silkeborg. Der skal regnes med en ekstra udgift til kompendier udarbejdet til kurset.

Hvem er Hanne – klik her

 

Priser  – Weekend kurser
Der er max. 6 kursister pr. hold. Tilmelding foregår efter først til mølle-princippet via mail til bente@ausumlille.dk.
Prisen er Dkr. 1500,- og dækker undervisning 1. dag fra kl.  9 – 17 og 2. dag fra kl. 9 – 16.
Dertil kommer et beløb til undervisning kompendium.
Beløbet skal  betales ved tilmelding via bank eller MobilePay, når din kursusplads er bekræftet.

Vest til små drenge – eller piger

De rynkede felter fra videoen  i sidste uge, har jeg anvendt i denne lille vest. Du finder en formuleret opskrift  til str. 92 og 110  som PDF fil til udskrift. Selvfølgelig finder du også filerne til Designaknit – lige til at hente  ind i programmet. Oprindelig er vesten tænkt til de små drenge – men med det rigtige farvevalg, kan den vist også bruges til de små piger. Jeg ville ønske, at jeg havde en lille dreng  eller pige at afprøve modellen på.

Kurser & videoer om maskinstrikning