Nu er det snart 3 måneder siden, jeg fik mit nye knæ. Det gik helt fantastisk de første mange uger. Nu driller det mig desværre. Jeg kan ikke bøje mit knæ som ønsket, fordi jeg ifølge lægerne har dannet meget arvæv i knæet.
Det betyder, at jeg i næste uge skal indlægges og i narkose have mit knæ bøjet ”ved magt”.
Derefter skal jeg være indlagt nogle dage til intensiv træning med max smertedækning.
Jeg kan desværre ikke få noget forvarsel på hvor lang tid jeg bliver ”sat tilbage” – men jeg lover at jeg – så snart det er muligt – er tilbage med indlæg på medlemssiden, men forvent ikke noget de første uger.
Desværre er jeg ikke forberedt på denne udfordring. Så jeg har ikke et lager af færdige indlæg, som da jeg fik knæet i september – beklager.
Jeg håber og tror på forståelse fra jer mine trofaste medlemmer.
Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul.
Du får i denne uge en opskrift til et pandebånd med øreklapper.
Pandebåndet er dobbelt – så derfor også dobbelt så varm.
Kanten på pandebåndet giver en fin afslutning.
Indlægget indeholder både en kort video og en strikkebeskrivelse så alle kan helt sikkert være med denne gang.
Jeg er vild med juletræer i alle former og farver. Det skinner også igennem i denne uges indlæg, hvor du får beskrivelse og Designaknit fil til disse “Servietbånd”. Forskellen på Serviet ringe og -bånd er at til ringe er servietten rullet. Til båndet er den foldet.
Strikker du på en elektronisk Brother uden DesignaKnit, får du mønsteret til indkodning.
Pulsvarmere er super aktuelle lige nu, hvor vi skal spare på varmen.
Fryser du kroppen giver det god mening at finde pulsvarmerne frem – det gør underværker. Min model kan også sagtens anvendes, når du arbejder ved computeren.
Der er forklaring både til dig med – og uden Designaknit.
Da der er medlemmer, der ikke har Designaknit, har jeg lavet en opskrift til jer. Det er dog stadig med Designaknit som arbejdsværktøj for mig. I får adgang til udskrifter fra Designaknit med maske- og række antal, indtagninger osv.
I finder PDF filer til de 3 størrelser og som noget ekstra, får I også udskrift til en voksen udgave af Halsedissen.
I kan følge arbejdsgangen i strikkevejledningen – som også kan printes ud. (Designaknit filen til voksen udgave er selvfølgelig tilføjet i indlægget fra 8. nov.)
Har du mønsterfiler, der er indkodet direkte i din Brother strikkemaskines hukommelse, skal du vide at disse filer kan hentes/Uploades til Designaknit.
I denne uges indlæg får du vejledning der viser hvordan.
Vinteren står for døren og børnene skal igen klædes varmt på.
En Halsedisse er mit bud på en varm beklædning til halsen.
Den er strikket i ANINA 100% superwash merino uld fra Filcolana.
(løbelængde 210m/50 g).
Jeg har tilføjet 3 nye Fashion Lace filer, som du nu finder i “Bibliotek 2 – Silverreed hulmønstre – Fashion Lace”.
Det er den type hulmønstre, hvor vi ofte skal køre forholdsvis mange rækker med hulslæden uden garn.
Det gælder ikke disse 3 nye mønstre. Der strikkes nemlig kun 2 rækker med hulslæden uden garn med den indstilling der hedder “Transfer only”. Derefter strikkes 2 rækker med indstillingen “Transfer + knit”.
Du har sikkert prøvet at strikke et produkt i glatstrikning, hvor kanten ruller uanset om produktet er vasket, dampet eller har været spændt op. Nogle garnkvaliteter mere end andre.
I denne uges indlæg får du et lille tips til at formindske dette “rul”
I denne uge viser jeg en ny kant. Kanten består af vandrette hæklede masker og en hulrække. Kanten kan anvendes meget enkelt i en farve eller få et pift med flere farver.
Kurser & videoer om maskinstrikning
Vi benytter cookies til optimering af teknisk funktionalitet.Ok