Denne video – årets sidste – er indlæg nr. 65. Publiceret siden min medlemsside gik i luften ca. 1. april. Jeg takker for tålmodigheden i opstarten. Siden 1. september har siden kørt upåklageligt. Jeg håber også det er Jeres oplevelse.
Ugens video viser, hvordan du strikker Tuck i flere farver på SilverReed.
Rigtig godt nytår til Jer alle!!
Årsarkiv: 2015
Halsedisse i 1/1 rib
Det sidste indlæg inden jul, er en nem opskrift på en Halsedisse strikket på dobbeltapparat i 1/1 rib.
Den er strikket i 3 tråde Polo (28/2) fra AC strik, men kan sagtens strikkes i andet garn af samme tykkelse.
Jeg tænkte, at det var en hurtig lille ting at strikke, som en ekstra julegave. Hermed ønsker jeg Jer alle en rigtig glædelig jul!
Tuck i flere farver på Brother
Så har jeg igen taget fat i farveveksleren til enkeltapparat på Brother. Det er denne gang for at vise dig , hvordan du ved hjælp af den, kan strikke de fineste Tuck mønstre i op til 4 farver.
I videoen har jeg valgt at anvende sømandsboblerne. Først viser jeg hvordan man gør i 2 farver. Derefter bruger jeg 4 farver, – stadig i det samme mønster.
Du kan selvfølgelig også strikke mønsteret uden farveveksler, men så skal du skifte garnfarven i slæden manuelt. Lidt langsommeligt men dog en mulighed.
Tuckmønstrene i flere farve er specielle, fordi man her kan strikke mønster på enkeltapparat uden lange flotteringer på bagsiden af arbejdet. Meget anvendeligt til børnetrøjer – så de små “Purke” ikke får fingrene i de lange tråde.
SilverReed og farveveksler
På SilverReed anvender man den samme farveveksler – YC6 – til både enkelt- og dobbeltapparat. Det er rigtig smart.
I denne uges video, viser jeg hvordan man bruger den på enkelt apparat. YC6 er en automatisk farveveksler og er nem at betjene.
Jeg er efterhånden blevet ret begejstret for SilverReed.
Jeg har i mange år har været stor Brother fan – men nu står der
– i disse vm tider – helt sikkert uafgjort.
Fladedækkende mønster – fra Lesotho tæppe
Denne uges video er til DesignaKnit.
Se hvordan, jeg bliver inspireret af et mønster på et tæppe fra Lesotho. Kvinden på billedet er en af de ialt 24 kvinder, som jeg i 2005 underviste i at strikke skoletrøjer på strikkemaskine.
Jeg har siden besøgt landsbyen 9 gange. Sidst i september i år.
Det var skønt at gense kvinderne og deres familier.
Håber du får lyst til at prøve.
Skip på SilverReed og dobbeltapparat
I denne uges video handler det også om Skip mønstre i fuld rib på dobbeltapparatet. Denne gang er det på SilverReed med Ribapparatet monteret. Mønsteret er lavet i Designaknit 8.
Fuld rib er når du strikker på alle nåle på både hoved- og ribapparatet.
Det kræver derfor et meget tyndt garn. Jeg har i øvelsen brugt 2 tråde Polo 100% merino uld 30/2 fra AC Strik i København.
Teknikken er meget anvendelig til halstørklæder, da den har mønster på begge sider af arbejdet. Ribsiden bliver let vaflet, hvorimod den anden side er mere struktur-agtig.
Skip på Brother dobbeltapparat
Denne uges video handler om Skip mønstre på dobbeltapparatet.
Dvs. du skal have gang i mønsterfunktionen på hovedapparatet samtidig med at du strikker fuld rib.
Fuld rib er når du strikker på alle nåle på både hoved- og ribapparatet.
Det kræver derfor et meget tyndt garn. Jeg har i øvelsen brugt 2 tråde Polo 100% merino uld 30/2 fra AC Strik i København.
Teknikken er meget anvendelig til halstørklæder, da den har mønster på begge sider af arbejdet. Ribsiden bliver let vaflet, hvorimod den anden side er mere struktur-agtig.
NYHED – 12 mdr. for kr. 990
Så er jeg klar med en god nyhed.
Fremover kan du tegne et års medlemskab for kr. 990,-.
Altså får du 2 mdr. gratis pr. år.
Er du allerede medlem kan du selvfølgelig også skifte til et årsmedlemskab. Læs hvordan.
Rundstrikket strømpe
Jeg har glædet mig rigtig meget til at få denne video klar.
Nu er der i hvert tilfælde ingen undskyldning for, at hele familien kan få hjemmestrikkede strømper i julegave.
Om vi vil det eller ej – ja, så nærmer julen sig med fuld fart.
Udenfor er det lunt – meget specielt for denne årstid. Men mon ikke vinteren kommer engang . Jeg er sikker på, at et par varme sokker vil blive vel modtaget.
Ribapparat og Silverreed
Så er der lagt ny video på medlemssiden.
Denne gang er det en instruktion i, hvordan du monterer ribapparatet på din Silverreed og hvordan du slår op til 1/1 rib.
Håber det hjælper dig på vej – der kommer meget mere til rib løbende.