Damp og klaptræ

Efterbehandling er vigtig når man strikker. Hvad enten det er hånd- eller maskinstrik, vil det færdige resultat afhænge af din montering og efterbehandling. Her er damp et vigtigt redskab. Når du strikker i 100% uld, kan du forme det færdige arbejde vha damp. Jeg viser dig hvordan i denne uges video – og viser dig også hvordan,  jeg bruger “et  klaptræ” når jeg damper.

Tilfældigt farvevalg i Designaknit

I denne uge viser jeg dig en funktion i DesignaKnit, der hedder “Vary at random” – på dansk “tilfældigt varieret”. I denne funktion danner Designaknit farvesammensætninger ud fra en valgt palette.
Denne funktion kan muligvis få dig til at benytte farvevalg du ellers ikke ville have valgt.

Indtagninger i 1/1 rib

I sidste uge lærte du om  udtagninger i 1/1 rib. Håber du har haft lyst til at prøve det. I denne uge kan du så lære, hvordan du laver indtagninger i 1/1 rib – på 2 forskellige måder.
Håber du stadig har tid og lyst til strikkemaskinen, selv om det endelig er blevet sommer.